"Vi støtter" er en side, hvor du kan holde dig opdateret på, hvad ideshoppen.com støtter på nuværende tidspunkt. Her kan du blandt andet læse om, hvad vi gør for at sikre en miljøvenlig pakkeproces i den daglige drift og hvordan vi forsøger at undgå plastikspild.
Stop plastikspild
Dette er en grøn mærkeordning, der har til formål at støtte projekter, der reducerer mængden af plastik, der bliver benyttet i samfundet og/eller bidrager til at hjælpe nye alternativer til plastik på vej. Store mængder af plastik er med til at forurene vores have, vores mad og skader samtidig dyrelivet på hele jorden. Derfor har vi valgt at støtte op om denne mærkesag for at gøre en lille forskel i hverdagen. Mærkeordningen blev startet op i april 2019 og vi vil hellere end gerne bidrage med at sprede budskabet ud.
På vores lager kan vi gøre en forskel i den daglige drift og her benytter vi os eksempelvis kun af luftposer, der er fremstillet i 100% genanvendelige materialer.
Du kan læse meget mere om det bæredygtige initiativ ved at klikke på logoet nedenfor.
Plastik Nej Tak
Vi støtter kampen mod plastikken i vores daglige drift af virksomheden og derfor vil vi også gerne være med til at udbrede budskabet i kampen mod brugen af plastik.
Plastik er netop et meget vigtigt materiale for verdensøkonomien, og er i dag benyttet over hele verden. Produktionen af plastik er desværre blevet oprustet markant, hvilket har resulteret i, at plastik kan findes i naturen, hvor det ikke hører hjemme. Verdenshavene tager fortsat stor skade af den kæmpe mængde af plastik, der desværre havner der.
Hvad der er skadeligt for alle havets dyr, er ligeledes skadeligt for os mennesker, da vi indtager millioner af kilo fisk hvert eneste år. Læs mere om initiativet ved at klikke på logoet nedenfor.